se sidste nye indlæg fra
TV-Bella - Kupplaner om busmotorvej -
klik her
Vedr. kommunens planer om en højklasset busløsning på Frederikssundsvej.
Busløsning på Frederikssundsvej skrevet
af Julie Fischer-Nielsen / Lokaludvalget
Københavns Kommune planlægger en såkaldt højklasset busløsning på
Frederikssundsvej.
Lokaludvalget og Handelforeningen var værter for et velbesøgt borgermøde
onsdag den 24. februar kl. 19.30 på Husum Skole, hvor planerne blev
præsenteret og det blev drøftet, hvordan busfremkommeligheden kan forbedres med
mindst mulig gene for lokalområdet. Omkring 140 borgere fandt vej til mødet og
deltog aktivt i debatten om busløsningens indflydelse på bydelens miljø.
Se mere om mødet og debatten og find oplægsholdernes præsentationer nedenfor.
Har du også en holdning til busløsningen, kan du
blande dig i debatten på
2700 Bydelsportal, hvor der er oprettet en debat om
emnet. Gå ind og giv din mening til kende!
Lokaludvalget har allerede modtaget mange kommentarer fra bydelens borgere vedr.
busløsningen. Dem kan du finde
her.
Lidt om den fremtidige busløsning:
Københavns Kommune ønsker at forbedre bustrafikken, skabe mindre
biltrafik, bedre miljø og flere buspassagerer langs Frederikssundsvej. På en
baggrund har kommunen bedt COWI om at udarbejde to rapporter, der belyser to
mulige modeller for den fremtidige bustrafik på Frederikssundsvej: Den
højklassede busløsning og den traditionelle busløsning.
En højklasset busløsning går ud på at lægge bussen ud på midten af vejen og
dermed undgå forsinkelser fra parkerede biler, vareaflæsning mv. Busbanen skal
være 7 meter bred. Busbaner kendes fra Frankrig. Formålet er at lave bedre
busforbindelser til metrostationer og s-togsstationer og at rejsetiden på
buslinierne bliver kortere og mere effektiv. Bus 5A, som går for at være
nordeuropas største buslinie, kan opnå en besparelse på 3-4 min. på hele sin
strækning.
Borgerrepræsentationen har endnu ikke vedtaget en endelig plan for
busdriften på Frederikssundsvej. Lokaludvalget og Handelsforeningen inviterede
til borgermøde med henblik på at informere og høre holdningerne fra bydelens
borgere om de mulige løsninger.
Borgermødet d.24.februar på Husum skole:
Christian Hesselberg, formand for Lokaludvalget,
åbnede mødet og bød velkommen. Hesselberg omtalte kort Lokaludvalgets bekymring
for busløsningens indflydelse på bymiljøet og opfordrede til konstruktiv dialog
og debat.
Kåre Press-Kristensen, ingeniør DTU, afholdte aftenens første oplæg. Kåre
fremlagde de to COWIrapporter og gennemgik de centrale ændringer og konsekvenser
for bydelen. Den højklassede busløsning vil bl.a. indebære at busserne kører i
selvstændige baner, at der anlægges busstop med stationslignende præg og et
antal busstop vil blive nedlagt. Som følge af dette vil ca.100 vejtræer og 470
p-pladser blive nedlagt. Konsekvenserne ved den traditionelle løsning er mindre
drastiske. Bl.a. vil der ved denne løsning blive fjernet 25 vejtræer og 160 p-pladser.
Se hele Kåre Press-Kristensens oplæg
HER.
Efter pausen præsenterede Jacob Lundgaard, fra Center for Byudvikling i
Københavns Kommune sig. Han deltog i mødet som medlytter og noterede indlæg og
kommentarer fra mødet.
Dernæst fulgte et oplæg fra Jan Aagaard, borger i Brønshøj-Husum og rådgivende
ingeniør. Jan Aagaard fortalte om Frederikssundsvejens ombygning i 1998, hvilket
bl.a. indebar anlæg af midterheller og vejtræer. Ombygningen medførte øget
tryghed og sikkerhed. De positive virkninger af ombygningen blev dokumenteret af
en evaluering i 1994. Aagard pointerede at den højklassede busløsning vil
forringe sikkerheden på frederikssundsvej og at planerne er i direkte modstrid
med kommunens øvrige visioner og strategier for byen. Se hele Jan Aagaards oplæg
HER.
Sidste oplæg varetog Hans Mejlshede og Johnny Beier fra Nørrebro Handels- og
Erhvervsforening. De fortalte om forsøgsordningen med lukningen af Nørrebrogade
og de konsekvenser det har haft for butikslivet på Nørrebrogade.
Efter aftenens oplæg blev der åbnet for debat, spørgsmål og kommentarer fra de
tilhørende. Kommentarerne fra mødet kan sammenfattes i tre temaer:
1) Bekymring for bymiljøet
Bekymring for butikslivet: Når p-pladserne forsvinder, vil de lokale
butikkers kunder også forsvinde, hvilket vil medføre lukning af butikker.
Bekymring for varelevering.
Bekymring for sikkerheden/trygheden omkring Frederikssundsvej både for
de gående og cyklisterne, idet vejen skal krydses for at nå ud til
busstoppene, midterhellerne fjernes, samt barrierne mellem bløde og hårde
trafikanter fjernes.
Bekymring for det grønne miljø/vejbeplantningen langs Frederikssundsvej
Bekymring for hvorvidt løsningerne er til gavn for de lokale borgere
eller i højere grad tilgodeser de gennemkørende passagerer, idet der bliver
længere mellem stoppestederne.
Bekymring for den øgede belastning på sidevejene omkring
Frederikssundsvej, i form af øget trafik og parkering.
2) Forslag der forbedrer den kollektive trafik
og bevarer bymiljøet
Metro til Brønshøj-Husum
Dobbeltdækkerbusser
Omdirigering af den gennemkørende trafik på Frederikssundsvej
5A til Husum station
Regulering af lyssignalerne fra Husum Torv til Brønshøj Torv/grøn bølge
for busserne
Direkte busser eks. hver 2. linie 350S kører nonstop fra Husum Torv til
Bellahøj og derefter nonstop til Nørrebro Station
3) Opfordring til Københavns Kommune om at lave analyser/beregninger af
Konsekvensberegning af busløsningernes indflydelse på butikslivet
Sikkerhedsanalyser
Hvorledes det sikres at resultaterne fra ombygningen i 1998 fastholdes
Busløsningens sammenhæng med kommunens øvrige strategier
Teknik- og Miljøudvalget fåri snarit forelagt forvaltningens planer om
busprojektet. Der arbejdes med, at første etape skal være dels strækningen
mellem Husum Torv og Kobbelvænget samt strækningen fra Havdrupvej til Brønshøj
Torv.
Brønshøj-Husum Avis har startet en underkriftindsamling -
se mere her
Har du lyst til at hjælpe med den underskrifts indsamling - så er der mulighed
for at hente lister
ved at klikke
her
Vil du se Kåre Press-Kristensens pæsentation fra borgermødet "Fremtidens
Frederikssundsvej" -
så klik her
Vil du se Jan Aagaards præsentation fra borgermødet -
så klik her
HUSK: Har du også en holdning til busløsningen, kan
du blande dig i debatten på
2700 Bydelsportal, hvor
der er oprettet en debat om emnet. Gå ind og giv din mening til kende!